📈 Rentes-rente-beregner

Beregn renters rentes kraft på dine investeringer. Se, hvordan faste indbetalinger og tid kan få din formue til at vokse markant. Perfekt til planlægning af pension, uddannelsesfonde eller langsigtede opsparingsmål.

Startindbetaling (¥)

Løbende indbetaling (¥ / måned)

Årlig rente (%)

Tidsperiode (År)

Rentetilskrivningsfrekvens

Tidspunkt for indbetaling

Fremtidig værdi

—

Startindbetaling — Samlede indbetalinger — Samlet optjent rente —

GUIDE

Læs mere

Hvad er renters rente, og hvordan fungerer det?

Renters rente er processen, hvor rente optjent på en investering geninvesteres og dermed tjener ny rente, hvilket skaber eksponentiel vækst over tid. I modsætning til simpel rente, som kun beregner afkast af den oprindelige hovedstol, beregner renters rente afkast af både hovedstol og opsamlet rente. Albert Einstein tilskrives ofte udsagnet om, at renters rente er "verdens ottende vidunder" og at "den, der forstår det, tjener på det; den, der ikke gør, betaler for det." Formlen er: FV = P(1 + r/n)^(nt), hvor FV = fremtidig værdi, P = hovedstol, r = årlig rente, n = rentetilskrivninger pr. år, og t = tid i år. For eksempel vokser $10,000 investeret til 8% årlig rente med årlig rentetilskrivning i 30 år til $100,627. Den samme investering med månedlig rentetilskrivning vokser til $109,357 - næsten $9,000 mere blot på grund af hyppigere rentetilskrivning! Magien opstår gennem geninvestering: i første år tjener du $800 i rente på $10,000. I andet år tjener du rente af $10,800 - det er $864. I år 10 tjener du $1,851 årligt. I år 30 tjener du over $7,400 om året, selv om din rente aldrig ændrede sig. Denne accelererende vækstkurve er grunden til, at det er afgørende at starte tidligt. Brug en rentes-rente-beregner til at modellere forskellige scenarier: indtast din startindbetaling ($5,000), faste månedlige indbetaling ($300), forventet årligt afkast (7% for diversificerede aktieporteføljer), rentetilskrivningsfrekvens (månedligt for de fleste investeringskonti) og tidshorisont (30 år til pension). Beregneren viser din fremtidige værdi, samlede indbetalinger og samlede optjente rente - og afslører ofte, at den optjente rente over lange perioder overstiger dine indbetalinger.

Renters rente vs simpel rente: Forstå den enorme forskel

Simpel rente og renters rente giver dramatisk forskellige resultater, især over lange perioder. Simpel rente beregner kun afkast af den oprindelige hovedstol - hvis du investerer $10,000 til 7% simpel rente, tjener du $700 hvert år, uanset hvor længe du investerer. Efter 20 år har du $10,000 + ($700 × 20) = $24,000. Renters rente beregner derimod afkast af hovedstol plus opsamlet rente. De samme $10,000 til 7% med årlig rentetilskrivning i 20 år vokser til $38,697 - $14,697 mere end simpel rente! Forskellen vokser voldsomt over tid: efter 30 år giver simpel rente $31,000 mod renters rente på $76,123 - en forskel på $45,123. Efter 40 år: simpel rente = $38,000, renters rente = $149,745 - næsten fire gange så meget! Denne eksponentielle vækst er grunden til, at renters rente er fundamentet for langsigtet formueopbygning. De fleste investeringsprodukter bruger renters rente: opsparingskonti, cd'er, obligationer, aktier med udbytte (når udbyttet geninvesteres), investeringsfonde og pensionskonti. Kreditkort bruger desværre også renters rente, og derfor er kreditkortgæld så farlig - en saldo på $5,000 med 22% ÅOP og daglig rentetilskrivning koster $1,100 i rente om året, hvis du kun betaler minimum, og gælden vokser hurtigt. Konklusionen: renters rente er din bedste ven, når du tjener penge (invester tidligt og ofte), og din værste fjende, når du låner (afvikl dyr gæld aggressivt). En rentes-rente-beregner hjælper med at visualisere dette: sammenlign to scenarier med $10,000 i startinvestering, 8% rente og 25 år - ét med simpel rente ($30,000 slutværdi), ét med renters rente ($68,485). Den forskel på $38,485 er renters-rente-effekten.

Sådan påvirker rentetilskrivningsfrekvens dit investeringsafkast

Rentetilskrivningsfrekvens - hvor ofte rente beregnes og lægges til din hovedstol - har stor betydning for investeringsvækst, selv om forskellen er mindre, end mange tror. Almindelige frekvenser er: årligt (én gang om året), halvårligt (to gange om året), kvartalsvis (4 gange om året), månedligt (12 gange om året), dagligt (365 gange om året) og kontinuerligt (teoretisk maksimum). Lad os sammenligne $100,000 investeret til 6% i 20 år på tværs af forskellige frekvenser: Årligt: $320,714. Halvårligt: $322,100. Kvartalsvis: $322,898. Månedligt: $323,337. Dagligt: $323,600. Kontinuerligt: $323,647. Forskellen mellem årlig og daglig rentetilskrivning er $2,886, eller 0.9% - mærkbart, men ikke enormt. Forskellen mellem månedligt og dagligt er kun $263. For de fleste investorer gør månedlig versus daglig rentetilskrivning kun en minimal praktisk forskel. Frekvensen betyder dog mere ved højere renter og længere tidsperioder. Ved 12% i 30 år vokser $100,000 til: $2,996,000 (årligt) mod $3,281,000 (dagligt) - en forskel på $285,000! Hvorfor hjælper hyppigere rentetilskrivning? Fordi rente beregnes og lægges til hovedstolen oftere, så den rente selv kan begynde at tjene afkast tidligere. Ved årlig rentetilskrivning ligger renten fra år ét stille i 12 måneder, før den forrentes. Ved månedlig rentetilskrivning begynder hver måneds rente straks at tjene afkast. De fleste investeringskonti tilskriver rente dagligt (opsparingskonti, money market-konti) eller geninvesterer periodisk (investeringsfonde, når udbytte udbetales, typisk kvartalsvis). Den effektive årlige rente (EAR) tager højde for rentetilskrivning: en rente på 6% med månedlig rentetilskrivning har en EAR på 6.17%. Kreditkort tilskriver rente dagligt, hvilket accelererer gældens vækst. Når du sammenligner investeringsmuligheder, så se både på den angivne rente (APR) og den effektive rente (APY/EAR), som inkluderer rentetilskrivningseffekten.

Fordelen ved at starte tidligt: Tid er din største aktiv

Tid er den mest magtfulde variabel i beregninger af renters rente - ofte vigtigere end indbetalingsbeløb eller rentesats. Tænk på tre venner: Alex begynder at investere som 25-årig og indbetaler $300/måned til han er 65 (40 år). Blake begynder som 35-årig og indbetaler $500/måned til 65 (30 år). Chris begynder som 45-årig og indbetaler $800/måned til 65 (20 år). Alle får 7% årligt. Resultat: Alex indbetaler i alt $144,000 og ender med $719,000. Blake indbetaler i alt $180,000 og ender med $601,000. Chris indbetaler i alt $192,000 og ender med $394,000. Alex vinder, selv om han indbetaler $48,000 mindre end Chris! De ekstra 20 års renters rente skaber $325,000 mere formue. Det viser, hvorfor finansielle rådgivere lægger vægt på at begynde pensionsopsparing i 20'erne. Selv små beløb vokser markant over årtier. At indbetale blot $100/måned fra 22-årsalderen til 65 (43 år) til 8% giver $402,000. Starter du som 32-årig med de samme indbetalinger, får du kun $177,000 - mindre end halvdelen! De første 10 år med renters rente er overraskende værdifulde. Et andet perspektiv: Investerer du $10,000 én gang som 25-årig og aldrig mere, vokser beløbet til $147,853 som 65-årig ved 7%. Venter du til du er 35 med at investere de samme $10,000, bliver beløbet kun $75,399. Den 10-årige forsinkelse koster $72,454 - mere end 7 gange din oprindelige investering! Almindelige indvendinger mod tidlig investering: "Jeg tjener mere senere i karrieren og kan investere mere der." Det er rigtigt, men du kan ikke købe tid tilbage. "Jeg skal først betale studielån af." Forståeligt, men overvej at dele indsatsen - betal lån af, mens du også bidrager til arbejdsgiverens 401(k)-match (gratis penge). "Jeg ved ikke nok om investering endnu." Start med target-date pensionsfonde eller indeksfonde - enkelhed bør ikke forhindre handling. Prisen ved at vente er alvorlig og uoprettelig.

Realistisk investeringsafkast: Hvilken rentesats bør du bruge?

Det er afgørende at vælge realistiske afkastantagelser i din rentes-rente-beregner for at planlægge korrekt. For optimistiske satser skaber falsk tryghed, mens for konservative satser kan afskrække investering. Her er datadrevne forventninger til afkast for 2026 og frem: Aktiemarkedet (S&P 500): S&P 500 gav cirka 10.5% årligt fra 1926-2024, men dette inkluderer høj volatilitet. Konservativ planlægning bruger 7-8% som inflationsjusteret "realafkast" (10% nominelt minus 3% inflation). De seneste årtier (2000-2024) lå gennemsnittet tættere på 7-8% på grund af to store kriser. Balanceret portefølje (60% aktier, 40% obligationer): Historisk 8-9% nominelt afkast, eller 5-6% realafkast. Dette er en almindelig pensionsportefølje, der balancerer vækst og stabilitet. Konservative investorer kan bruge 6% i planlægningen. Obligationer og renteprodukter: Investment grade-obligationer har historisk givet 4-5% årligt. I 2026 ligger 10-årige statsobligationer omkring 4-4.5%. Højkvalitets virksomhedsobligationer giver 5-6%. Brug 4-5% for obligationstunge porteføljer. Højrenteopsparingskonti: I 2026 tilbyder konkurrencedygtige højrentekonti 4-5% APY (selv om det svinger med Federal Reserve-renterne). De er i praksis risikofrie, men kan ikke følge aktier på lang sigt. Inflation: Gennemsnittet har været 3% årligt over det seneste århundrede, selv om de seneste år havde højere udsving (2022-2023). Når du planlægger, så træk inflation fra nominelle afkast for at få real købekraftsvækst. Fast ejendom: Boligejendomme stiger i gennemsnit cirka 4% årligt nationalt, selv om det varierer meget efter område. Lejeindtægt lægger 3-6% årligt til. Til beregneren: Alder 20-40 (lang horisont): Brug 8-9% for aggressive aktietunge porteføljer, 7% for balancerede. Alder 40-55 (mellem horisont): Brug 7% for balancerede porteføljer, 6% for konservative. Alder 55+ (tæt på pension): Brug 5-6% for konservative obligationstunge porteføljer. Husk: dette er gennemsnit over årtier. Enkelte år varierer voldsomt (-40% til +40%). Tidligere resultater garanterer ikke fremtidige resultater, men langsigtede historiske data giver rimelige udgangspunkter.

Faste indbetalinger vs engangsbeløb: Hvad skaber formue hurtigst?

Om regelmæssige månedlige indbetalinger eller investering af et engangsbeløb giver det bedste resultat, afhænger af flere faktorer, men historisk vinder engangsbeløbet matematisk, mens gennemsnitskostpris-investeringsstrategi vinder psykologisk. Matematisk sammenligning: Invester $100,000 som engangsbeløb til 8% i 30 år, og du ender med $1,006,266. Invester $278/måned i 30 år (samme samlede indbetaling) til 8%, og du ender med $412,000. Engangsbeløbet mere end fordobler slutværdien! Hvorfor? Hele $100,000 forrentes med det samme, mens månedlige indbetalinger forrentes gradvist. Den sidste indbetaling på $278 forrentes kun i én måned. De fleste har dog ikke $100,000 liggende - de tjener indkomst over tid, så løbende indbetalinger er den eneste praktiske løsning. Gennemsnitskostpris-investering (DCA) - at investere faste beløb regelmæssigt uanset markedsforhold - har store fordele: 1) Reducerer risikoen ved at forsøge at time markedet. Månedlige investeringer betyder, at nogle køb sker på toppe, andre på bunde, så din pris udjævnes. Engangsinvestorer, som køber lige før et fald (marts 2000, oktober 2007), kan lide tab i årevis. 2) Er psykologisk lettere. At forpligte sig til $500/måned føles overkommeligt; at forpligte sig til $100,000 føles skræmmende. Adfærdsfinans viser, at folk, der prøver at time markedet, normalt klarer sig dårligere. 3) Skaber disciplin. Automatiske månedlige indbetalinger fortsætter uanset markedsvolatilitet eller følelser. 4) Er tilgængelig. Formueopbygning kræver ikke, at du venter, til du har store beløb. Praktisk strategi: Når du har et engangsbeløb til rådighed (arv, bonus, uventet gevinst), viser historiske data, at det typisk giver bedre afkast at investere det med det samme end langsomt at gennemsnitskostpris-investere det. Men når du opbygger formue fra løn, vinder faste månedlige indbetalinger. Den bedste tilgang er at maksimere de løbende indbetalinger (lønaftale til 401k, automatiske månedlige IRA-indbetalinger), mens du investerer engangsbeløb med det samme. En rentes-rente-beregner viser dette: $10,000 i startbeløb plus $500/måned i 30 år til 7% giver $728,000. Det kombinerer begge strategier - engangsbeløb for tilgængelig kapital, DCA for løbende opsparing.

Skattebegunstigede konti i Japan: Maksimer renters rente med NISA og iDeCo

Japans skattebegunstigede konti forstærker renters rente markant ved at fjerne eller udskyde den ca. 20.315% skat, der normalt betales af investeringsgevinster og udbytter. Den nye NISA (omlagt i 2024) er Japans førende skattefri investeringskonto: den kombinerer en "Tsumitate"-ramme (opsparing) på ¥1.2 million om året med en "Growth"-ramme på ¥2.4 million om året, i alt en årlig grænse på ¥3.6 million, og et livslangt skattefrit loft på ¥18 million (hvoraf op til ¥12 million kan ligge i Growth-rammen). Ordningen er nu permanent, uden udløbsdato for, hvor længe du kan beholde skattefrie positioner. Eksempel: Hvis du investerer ¥50,000/måned via Tsumitate-rammen til et forventet årligt afkast på 5% i 30 år, undgår du omtrent 20% skat af alle gevinster sammenlignet med en skattepligtig konto, hvilket lægger millioner af yen til din slutbalance. iDeCo (individuel defined-contribution pension) er den anden søjle: månedlige indbetalinger er fuldt fradragsberettigede (grænserne ligger cirka fra ¥12,000-23,000/måned for ansatte til op til ¥68,000/måned for selvstændige), investeringsvækst forrentes helt skattefrit, og udbetalinger efter 60-årsalderen nyder godt af enten retirement income deduction eller public pension deduction, hvilket reducerer skatten ved udbetaling betydeligt. Ulempen er, at iDeCo-midler generelt er låst indtil 60-årsalderen, så ordningen er skræddersyet til pensionsopsparing. Praktisk strategi: brug NISA til mellemfristede mål, der kan kræve likviditet (udbetaling til bolig, uddannelsesomkostninger), og kombiner iDeCo med NISA til langsigtet pensionsopsparing. Ved at bruge begge ordninger øger du renters rente mærkbart i forhold til en fuldt skattepligtig konto, så indregn dem i din plan for løbende indbetalinger (indbetalingsgrænser og fradragsregler revideres jævnligt, så bekræft aktuelle tal hos Japans National Tax Agency eller Financial Services Agency).

72-reglen: Hurtig hovedregning til at fordoble dine penge

72-reglen er en enkel mental genvej til at estimere, hvor lang tid det tager for dine penge at blive fordoblet gennem renters rente. Divider 72 med din årlige rente for at få omtrentlige år til fordobling: Ved 6% årligt afkast: 72 ÷ 6 = 12 år til fordobling. Ved 8% årligt afkast: 72 ÷ 8 = 9 år til fordobling. Ved 10% årligt afkast: 72 ÷ 10 = 7.2 år til fordobling. Ved 12% årligt afkast: 72 ÷ 6 = 6 år til fordobling. Det virker bemærkelsesværdigt godt for satser mellem 6-10%. Hvis du for eksempel investerer $25,000 til 8%, vokser det til $50,000 på 9 år, til $100,000 på 18 år, til $200,000 på 27 år og til $400,000 på 36 år - hver 9-årsperiode fordobler dine penge. 72-reglen virker også omvendt - hvis du ved, hvor længe du vil investere, kan du beregne den nødvendige afkastprocent. Vil du fordoble penge på 10 år? Så skal du bruge 72 ÷ 10 = 7.2% årligt afkast. Praktiske anvendelser: Pensionsplanlægning - hvis du har $300,000 sparet op som 55-årig og har brug for $600,000 som 65-årig (10 år), skal du bruge 72 ÷ 10 = 7.2% afkast, hvilket peger på en balanceret aktie/obligationsportefølje. Opsparing til uddannelse - at gøre $20,000 til $40,000 på 8 år til dit barns uddannelse kræver 72 ÷ 8 = 9% afkast, hvilket peger på aktietunge porteføljer. Vurdering af investeringsrådgivere - hvis en rådgiver lover at "fordoble dine penge på 4 år", påstår vedkommende 72 ÷ 4 = 18% årligt afkast, hvilket er urealistisk og sandsynligvis svigagtigt for konservative investeringer. Advarsel om kreditkort - en kreditkortsaldo på $5,000 til 18% ÅOP fordobles til $10,000 på 72 ÷ 18 = 4 år, hvis du kun betaler minimum! Hvorfor 72? Det er matematisk udledt af logaritmer i formler for renters rente, men 72 virker bedre end den mere præcise 69.3, fordi 72 har mange divisorer (2, 3, 4, 6, 8, 9, 12), hvilket gør hovedregning lettere. For mere præcision kan du bruge 69-reglen eller en rentes-rente-beregner. 72-reglen estimerer også inflationens effekt: Ved 3% inflation halveres din købekraft på 72 ÷ 3 = 24 år. Penge, der ligger under madrassen, mister halvdelen af deres værdi på en generation!

Almindelige fejl med renters rente, og hvordan du undgår dem

Selv når man forstår renters rente teoretisk, begår mange investorer kritiske fejl, der koster hundredtusinder i potentiel formue. Fejl 1: At starte for sent. At vente til 35 i stedet for 25 med at begynde at investere koster cirka $400,000 ved pension (antaget $500/måned til 8% i 40 vs 30 år). Der er ingen "indhentning" senere - tid kan ikke købes. Løsning: Start nu med et hvilket som helst beløb. Selv $50/måned i 20'erne er bedre end $0. Øg indbetalingerne, når indkomsten vokser. Fejl 2: At stoppe indbetalinger under markedsfald. Når markederne falder, stopper panikslagne investorer med at indbetale eller sælger, låser tabene fast og misser genopretningen. Faldet i 2008-2009 fik millioner til at forlade aktierne og gå glip af det efterfølgende 10-årige bullmarked, der firedoblede værdierne. Løsning: Bevar disciplinen. Markedsfald er udsalg - dine løbende indbetalinger køber flere andele til lavere priser. Historiske data viser, at konsistente investorer gennem fald ender rigere. Fejl 3: At jagte høje afkast. Investorer, der lokkes af løfter om 15-20% afkast, falder ofte for svindel (Ponzi-schemes, kryptospekulation, penny stocks) eller tager for stor risiko, som slår tilbage. Løsning: Brug realistiske afkastantagelser (7-9% for diversificerede aktieporteføljer). Ekstraordinære afkast kræver ekstraordinær risiko. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det. Fejl 4: At ignorere gebyrer. Et årligt administrationsgebyr på 1% virker lille, men koster hundredtusinder over årtier. På en portefølje på $500,000 er 1% = $5,000 årligt. Over 30 år med 8% vækst koster det gebyr cirka $450,000 i tabt formue! Løsning: Vælg indeksfonde med lave omkostninger (0.03-0.15% gebyrer) frem for aktivt forvaltede fonde (1-2% gebyrer). Vanguard, Fidelity og Schwab tilbyder stærke lavprisvalg. Fejl 5: Ikke at geninvestere udbytter. Udbytter, der bliver stående kontant, forrentes ikke videre. Over 30 år udgør geninvesterede udbytter cirka 40% af aktiemarkedsafkastet. Løsning: Tilmeld dig automatiske DRIPs. Fejl 6: At hæve penge tidligt fra pensionskonti. En tidlig udbetaling på $15,000 fra en 401(k) som 35-årig koster cirka $150,000 ved 65-årsalderen på grund af mistet renters rente, plus øjeblikkelige bøder og skat. Løsning: Betragt pensionskonti som urørlige. Byg separate nødopsparinger. Fejl 7: At undervurdere inflation. Planlægning antager, at dine dollars bevarer købekraften, men 3% inflation halverer købekraften på 24 år. Løsning: Fokuser på realafkast (inflationsjusteret) og ikke nominelt afkast.

Brug af rentes-rente-beregnere til succesfuld økonomisk planlægning

Rentes-rente-beregnere er stærke værktøjer til økonomisk planlægning, men den største værdi kræver strategisk brug. Sådan bruger du dem effektivt: Sæt realistiske antagelser - brug 7-8% for aktieporteføljer, 4-5% for obligationer og 3% for inflation. For optimistiske antagelser (12%+) skaber falsk tryghed og utilstrækkelig opsparing. Kør flere scenarier - modelér bedste tilfælde (10% afkast), forventet tilfælde (7%) og værste tilfælde (4%) for at forstå dit spænd af resultater. Økonomisk planlægning kræver, at man anerkender usikkerhed. Medtag alle variable - startindbetaling, faste månedlige indbetalinger, årlig rente, tidshorisont, rentetilskrivningsfrekvens og tidspunkt for indbetaling (ved periodens begyndelse eller slutning). Små ændringer i enhver variabel påvirker resultaterne markant. Arbejd baglæns fra målet - hvis du skal bruge $1 million om 25 år, så regn baglæns: ved 7% afkast og $0 i startsaldo skal du indbetale $1,317/måned. Hvis det er urealistisk, så juster: indbetal $800/måned og planlæg for $607,000, eller start med en startinvestering på $50,000 og indbetal $785/måned. Modellér stigninger i indbetalinger - de fleste tjener mere over tid. Beregn med start på $300/måned og en årlig stigning på 5% (som typiske lønstigninger). Denne "step-up"-tilgang kan lægge hundredtusinder til slutværdien sammenlignet med faste indbetalinger. Test tidlige vs sene strategier - sammenlign start som 25-årig med $200/måned versus start som 35-årig med $500/måned for at se tidens kraft. Inddrag skat - traditionelle 401(k)-saldi er ikke helt dine (du skylder skat). Hvis du har $500,000 og forventer en skattesats på 24%, er din efter-skat-værdi $380,000. Roth-konti er helt dine. Juster for inflation - en million dollars om 30 år har ved 3% inflation omtrent $400,000 i nutidens købekraft. Planlæg derefter. Sammenlign investeringsmuligheder - modelér at betale realkreditlån af tidligt (garanteret 4% afkast) versus at investere de samme penge (forventet 8% afkast, men med risiko) for at træffe informerede valg. Opdater regelmæssigt - kør beregninger årligt, når forholdene ændrer sig (ægteskab, børn, lønforhøjelser, engangsgevinster). Økonomisk planlægning er ikke noget, man sætter op og glemmer. Beregn prisen ved at vente - modelér at starte indbetalinger i dag versus at vente 5 år for at se den konkrete pris ved udsættelse. Det motiverer ofte handling. Bundlinjen: rentes-rente-beregnere gør abstrakte begreber konkrete og omsætter dem til tal, så du kan træffe informerede beslutninger og handle målrettet. Brug 30 minutter om året på at modellere din økonomiske fremtid - det er tid, der er godt investeret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken valuta skal jeg bruge til startindbetaling og løbende indbetalinger?

Denne beregner er sat op til japanske yen (¥). Indtast din startindbetaling og dine månedlige indbetalinger i yen.

Bør jeg prioritere NISA eller iDeCo?

Hvis du kan få brug for pengene, prioriteres den nye NISA (op til ¥3.6M/år, ¥18M skattefrit over livstid) normalt først. Hvis du sparer specifikt op til pension og ikke får brug for pengene før 60-årsalderen, er iDeCo også attraktiv, fordi indbetalingerne kan trækkes fra i indkomstskatten. Mange investorer bruger begge.

Tager denne beregner højde for skat eller gebyrer?

Nej. Denne beregner viser ren renters-rente-vækst og medregner ikke skat, forvaltningsgebyrer eller inflation. For at modellere fordelen ved skattefritagelsen i NISA/iDeCo kan du sammenligne resultatet med de cirka 20.315% skat, du ellers ville skylde af gevinster i en skattepligtig konto.

Hvor meget betyder rentetilskrivningsfrekvensen (årlig/månedlig/daglig) egentlig?

Forskellen er lille ved lave satser og korte tidshorisonter. Ved højere renter og længere horisonter (for eksempel 8%+ over 20+ år) giver månedlig eller daglig rentetilskrivning et mærkbart bedre resultat end årlig rentetilskrivning.